Kanindåb

Da jeg startede i LDR i 2007, var jeg noget urolig over tanken om en kanindåb. Det viste sig at være helt ubegrundet, men tidligere var der mange ritualer omkring kanindåben. Margit Bo fortæller: ”Jeg var meget lettet over, at jeg var døbt, da jeg kom til LDR. Nogle af ritualerne ved kanindåben var ret ulækre, de skulle spise de mest modbydelige hakkede sild. Der sad Kong Neptun ude på broen med et ålehoved på storetåen, som de skulle kysse. Og så blev de smurt ind i noget ulækkert. Det var forskelligt fra år til år alt efter, hvem der døbte dem. Så trappede det af, fordi der var mange, der ikke ville, og så blev det mere humant. Der var f.eks. et år, de skulle spise gulerødder.” Berit Petersen syntes: ”Det var voldsomt med kanindåben, jeg undgik at blive døbt, jeg havde været medlem i 10 år, før jeg blev døbt!” 

Alice Beck Thomsen: ”Da jeg var rochef i  2005, var der hvert år en 10-15 stykker, der skulle døbes, de blev roet over til Lyngby Roklub, og så blev de klædt ud i nogle utroligt flotte dragter og guldparykker, de blev sminket, det tog flere timer, jeg havde fået en stor palet med sminkefarver nede fra Matas, så de kunne rigtigt dekorere sig selv. Så roede de hertil, og i mellemtiden havde vi andre klædt os ud. 

Da kaninerne ankom holdt de fast i et tov, nærmest som fanger blev de ført rundt i roklubben og ud i bådhallen, hvor de gik hen til et bord, der stod i et hjørne med et grønt net for, derefter kom de en efter en ud på broen, hvor de blev smurt ind i havregrød og grønne spaghetti. De skulle ikke spise noget, men de skulle kysse et fiskehoved. Kaninerne stod i et bur på broen, vi havde bygget. Så kom Afrodite roende ind i en båd og hev kaninerne ud en efter en. Hun læste op fra et gammelt skrift:

Du lille mø
fra Lyngby Sø,
i dag du får
en lille tår
af søens vande
ned på din pande
med andre ord 
nu er du roer 

Derefter fik de et bæger, og de andre stod klar og kylede dem ud i søen under hujen og skrigen, hvorefter de svømmede op igen. Da jeg stoppede som rochef stoppede kanindåben, for det blev anset som nedværdigende at befamle andre mennesker med grød.

Måske gav det en fornemmelse hos dem der blev døbt, at nu hørte de rigtig til! De fik en flot dåbsattest som Poul Hansen havde udført, og som formanden skrev under på. Så holdt vi en ordentlig fest, og en af pigerne blev bedt om at holde en tale for klubben. Alice: ”Jeg synes, det var skægt. Folk skulle klæde sig ud, og der var præmie til den, der havde den mest festlige dragt på.”