Kørsel til klubben bliver spærret indtil maj 2018

1. januar 2018 22:26 , af Inger Barløse

Dårlig og forhåbentligt god nyhed på sigt.

Jeg har en foldudsækkevogn, som jeg sætter ned i klubben. Som kan bruges til transport til og fra klubben. Den bedes venligst sættes på plads efter brug. Kommer ned snaret muligt i depot rummet.  Vedlagt information fra Kommunen:

 

Til Lyngby Dameroklub

Kommunen lukker for bilkørsel på stien fra Chr. Winthers Vej til Lyngby Dameroklub.

Årsagen er, at broen på stien er i meget dårlig stand og skal istandsættes/udskiftes. Det er de bærende piller i sydsiden af broen, der er rådne.

Da biler ikke kan vende ved broen, har vi valgt at lukke stien ved Chr. Winthers Vej.

Før vi kan gå i gang, skal vi først have frigivet penge til projektet, hvilket forventes at ske sidst i januar 2018. Herefter skal den ny bro projekteres og udbydes i licitation. Vi håber, at en ny bro kan være opsat i løbet af maj 2018. Jeg vil holde jer opdateret med projektet.

Vi beklager de gener dette medfører for roklubben.

Vores Arealdrift har orienteret forsyningen i forhold til afhentning af renovation. Jeg har orienteret beredskabet om lukningen, da stien fungerer som brandvej.