Motionsturnering - LDR slutter på en 7. plads i supermotionsligaen

14. november 2025 10:16 , af Jane (K) Sand

'Lyngby Dameroklub bevarede sin placering fra sidste runde som nummer 7 og kan dermed for første gang skrive ”Supermotionsligaklub” på visitkortet', det skriver Leif Thygesen om os. Motionsturneringen er for alle roklubber. Der er oprettet Supermotionsliga, 1. division, 2. division, 3. division og  4. division. Der er ti hold i hver division undtagen 4. division, hvor der godt kan være flere. Der indrapporteres hver måned, så man kan følge med i, hvordan vi ligger i forhold til de øvrige klubber. LDR indrapporterede flg. tal for perioden 30. marts-31. oktober:

Roede km: 46.557
Antal roere: 94
Gennemsnit km/roer: 495,287
Top roer: Annette Brejnholt 1.684 km
Motionsturneringen kan følges på https://www.roinfo.dk/motionsturneringen .