Bestilling af rotøj - mere info

19. januar 2018 07:48 , af Marianne Meilstrup

Så er der kommet billeder på opslagstavlen i klubben af det forskellige rotøj, vi kan bestille. Der hænger en bestillingsliste, man kan skrive sig på med navn, antal og størrelse. De medlemmer, som var i klubben til prøvning d. 3.1. og som valgte noget den dag, er blevet registreret på listen. Hvis I ønsker at ændre, så må I selv gøre det i klubben.

Der hænger en prisliste ved siden af, hvoraf det fremgår, at ved køb af mere end 10 stk. pr. model er der rabat, for mere end 20 stk. pr. model er der yderligere rabat. 

For jer, som ikke kunne komme d. 3.1. vil der være endnu en mulighed for at prøve de forskellige modeller og størrelser. Lørdag d. 27.1. er der indendørs DM i ergometer i Gladsaxe Hallen og her vil Antonie og Sarah fra Athletes own være at finde med deres stand. 

Deadline for bestilling er d. 1. februar og tøjet vil så være klar til os inden sæsonstart. Bestillinger er bindende fra denne dato.

På vegne af rotøj udvalget

Hanne Brusch