Standerstrygning 2026

25. oktober 2026 18:13 , af Joan (K+O) Luthmann
I dag har vi fejret afslutningen på endnu en dejlig sæson i Lyngby Dameroklub.
Dagen startede med en ekstraordinær generalforsamling, efterfulgt af en hyggelig brunch.
Derefter var det tid til standerstrygning med en tale fra formanden.
Et af dagens højdepunkter var navngivningen af vores nye følgebåd, som nu officielt har fået navnet ELEKTRA.
Tak for en dejlig dag i godt selskab – og tak for endnu en sæson fyldt med roning, fællesskab og gode oplevelser.
Selvom standeren er strøget, stopper det gode fællesskab heldigvis ikke her! 💙
Joan Luthmann