13. marts - Grønlandsaften med Naja Mikkelsen

29. januar 2019 15:41 , af Susanne Bisgaard

Kom til

Grønlandsaften med
Naja Mikkelsen 

En beretning fra et forskerliv med rødder i Grønland

Ons. 13. marts 2019 kl. 19.30

Sted: L*R eller LDR– hvor oplyses senere

Vi er så heldige i LDR at have et medlem hvis familie og liv er flettet sammen med Grønland og klimaforskning. Naja Mikkelsen er seniorforsker ved GEUS, hvor hun igennem en lang årrække har været på sporene af nordboernes bosætning i Grønland. Hun har deltaget i Galathea3 projektet, hvor 4.500 år gamle borekerner afgav vidnesbyrd om klima og miljø, og hun har i ugevis opholdt sig med forskerteams på isflager for at undersøge kontinentalsoklen.

Naja er til dels vokset op på Grønland, og hun er barnebarn af polarforskeren Ejnar Mikkelsen, som opnåede en alder af 90 år på trods af, at han ved flere lejligheder var tæt på i en ung alder at ende sine dage i Grønland. ”Min farfars øjne gnistrede som Grønlands is og sne”, fortæller Naja, som gerne beretter om sin farfar, der bl.a. har skrevet bogen: Ejnar Mikkelsen, tre år på Grønlands østkyst.

 

Tilmelding til at høre Naja fortælle sker til Susanne Bisgaard, bisgaard@tdc-broadband.dk eller sms til 23749959 så hurtigt som muligt og senest 1. marts 2019. Men skynd jer, for alle fra L*R og LDR med påhæng er velkomne, så vi kan hurtigt få fuldt hus.

Vi indleder aftenen med klimavenlige grøntsagstærter, et glas vin eller en øl. I pausen serveres kage og kaffe. Pris kr. 50.

Vedhæftede filer