Dejligt nyt fra roklubben :-)

19. marts 2021 12:19 , af Marianne Meilstrup

Kære alle

Som tidligere nævnt i nyhedsmail og på hjemmesiden (d. 1. marts), vil bestyrelsen sørge for, at standeren hejses søndag d. 28. marts.

Forsamlingsforbudet for udendørs idræt hæves til 50 personer på mandag d. 22. marts, så derfor kan vi åbne op for ”åben roning” med brovagter fra mandag d. 29. marts.

Vi starter med brovagter på mandage+onsdage i ulige uger og tirsdage+torsdage i lige uger indtil videre.

Jeg har vedlagt en liste med datoerne, og alle som har styrmandsret er velkommen til at byde ind. Husk I er først sat på vagten, når jeg har svaret på jeres mail.

Jeg vil løbende opdatere kalenderen.

Der vil være nogle, som ikke nåede at tage svømmeprøve sidste år, og dem gives der dispensation for indtil svømmehallerne åbner igen. Så vender vi tilbage med datoer for det.

Samme regler for brug af håndsprit og grundig rengøring af både gælder stadig. Derudover skal der bæres mundbind indenfor i roklubben, hvilket man selv skal sørge for at medbringe.

Vi glæder os til at se jer alle igen – solen skinner – og det begynder at blive varmere.

 

Mange hilsner på vegne af

Bestyrelsen i LDR

Marianne

Vedhæftede filer