Mandag den 25. marts klokken 12:30 kommer Sea Services, de raske unge mennesker, der har understøttet klubben, og spiser frokost med os. Vi har jo standerhejsning dagen i forvejen. Her bliver der med mange mennesker i hhv. bådhal, på broen og i opholdsstuen lejlighed til at teste kvaliteten af arbejdet. Mon det holder? Det ved vi heldigvis at det gør. Vi vil gerne takke Sea Services for at de har trodset besværlige arbejdsstillinger, vinterkulde, isdannelse og andre genvordigheder, for med stort engagement og ihærdighed, at sikre os mulighed for at holde standerhejsning 2019 i egen klub - Lyngby Dameroklub.
Kom og vær med. Tilmelding senest fredag den 22. marts med SMS på tlf. 21 733 866.