Roskole 2024 - "bådfyld" og mentorer

11. april 2024 20:01 , af Gitte Hestehave

Kære alle

Vi har i år roskole den 4. - 5. maj og har lige nu 8 potentielle kaniner. Der er plads til flere, så kender I nogle, der gerne vil lære at ro, så kan de blot kontakte mig.

Sidste år havde vi "bådfyld" til roskolen og til opfølgningerne i maj måned. Det fungerede rigtig godt, og hvis I har lyst til at være med til det i år, er I meget velkomne. Blot send en mail til mig, så vender jeg tilbage, når vi kender behovet.

Derudover introducerede vi også en mentorordning sidste år for de kaniner, der havde lyst til at få en mentor. Vi vil forsøge at forbedre konceptet i år ved bedre forventningsafstemning mellem kanin og mentor. Desuden skal det sikres, at mentorerne er klar og til stede i juni måned efter frigivelserne, samt efter sommerferien, hvor det kan være svært at komme igang igen. Tænk over om det er noget - og send mig gerne en mail, hvis I har lyst. Jeg vender tilbage, når vi kender behovet for hjælp.

Gitte