Standerhejsning på søndag er aflyst

25. marts 2020 13:14 , af Hanne Brusch

Standerhejsningen på søndag er naturligvis aflyst grundet corona situationen.

Som mange af os nok havde forventet, så blev vores 'karantæne' fra roklubben (og fra en normal hverdag) forlænget, denne gang til efter påsken. Hvis vejret fortsætter, som det er nu, så bliver vi for alvor testet i at tøjle al vores længsel efter at komme på vandet. Men så bliver det helt sikkert til en lang og skøn sæson med alle de planlagte ture, træning, onsdagsmiddage etc., der allerede nu er planlagt. Vi kommer til at ligne køerne, når de bliver lukket ud på markerne om foråret.

Så snart vi får et ok til genåbning, så planlægger bestyrelsen en standerhejsning - version 2, hvor vi får skudt sæsonen godt i gang. Vi har også to nye både, som vi skal have døbt.

Jeg glæder mig, til kan vende tilbage  og jeg håber, I alle er ved godt mod - pas godt på jer selv og jeres nærmeste

Mange hilsner

Hanne Brusch