Rotur i Københavnshavn

5. marts 2026 22:39 , af Charlotte (L) Ibsen

Du får ved denne tur mulighed for at se din smukke hovedstad fra vand siden.

Lørdag den 11. april 2026 klokken 09.00 -17.00

Turen er berammet som en heldagstur og kategoriseres som en langtur og kræver at du som minimum er korttursstyrmand.

Forudsætning for at deltage i langturen

  • Man skal kunne skifte plads i båden - også i bølger
  • Der er meget trafik i form af havnebusser, kanalrundfart og ikke søfartskyndige i og på forskellige flydende materialer og så er der er strøm i havnen, så det kræver at du som minimum har kortturs-styrmandsret med styr på dine kommandoer og et bevaret overblik hvis pludselige situationer opstår 😊 og derfor kræver derfor handlekraft og overskud.
  • Turens længde vil være ca. 25-35 km.
  • Planen er er ro i hele havnen fra syd til nord og retur og turen krydres med frokost og kaffepause. Den planlagte rute tæller blandt mere Københavns kanal, Christianshavns kanal, Christiansborg rundt, Langelinie, Nyholm, Kanonbådsskurerne, inderhavnen og Teglværkshavnen mod syd. Retninger og endelig rute bliver afsløret endeligt når vi mødes på dagen.

Praktik

  • Medbring en god madpakke, rigelig drikkelse og eventuelt kaffe/te.
  • Husk regntøj, og skiftetøj i tilfælde af, at du skulle blive våd, kasket og solbriller
  • Husk din redningsvest
  • Solcreme
  • Jeg bager en kage til kaffepausen – andre er selvfølgelig også velkomne hvis de lyster
  • Vi har brug for så mange langtursstyrmænd som muligt.

Jeg har lånt både i Amager Ro- og kajakklub - Rundholtsvej 97, 2300 Kbh. S.

Der er tilmeldingsfrist: 4.april 2026. Tilmelding – turen er lagt op i ro-kort.

Mere information følger når tilmeldingsfristen er slut.

Bedste ro hilsen Charlotte Ibsen