TAK for Skt. Hans

24. juni 2025 08:25 , af Tine (K) Christensen

Et stort tak til alle der bidrog til Skt. Hans aften. Selvom det var en meget våd og blæsende aften og kun få besøgende i Folkeparken, havde vi en rigtig hyggelig aften og der er rigeligt med kager i fryseren.

Hver gang der kom en byge var Fokeparken tom og vores borde i bådhallen var fyldte, så vi var meget populære i perioder. 

Aftenen bød også på dramatik, da båltaleren Anders Lund Madsen blev hentet i vores motorbåd, der gik i stå midt på søen. Men intet Skt. Hans bål uden taler så Anders Lund Madsen blev hentet i gig og en 4-åres inrigger trak motorbåden hjem, i fællesskab kan vi løse alle opgaver.

Lad os håbe på tørvejr næste år, det er sjovere og meget bedre for salget.