Pia Wiggers Møller døde i går, efter længere tids sygdom. Pia bisættes fra Gladsaxe Kirke tirsdag d. 20. oktober kl. 11 med efterfølgende gravøl på Regatta Pavillonen.
Pia blev medlem af roklubben i 2010 og vi vil huske Pia fra mange dejlige roture på søerne, diverse langture og indendørs træning i vintersæsonen.
Vi vil savne Pia, som et meget vellidt medlem af roklubben med hendes altid glade væsen og positive tilgang til livet, trods modgang i den nære familie de sidste år.
Vi sender tanker til hendes børn, svigerbørn og børnebørn.
Ære være Pias minde.