Praktik og Trekantmatch

12. september 2025 11:10 , af Tine (K) Christensen

En hilsen fra Gefion med praktisk information.

"Matchen starter kl. 10:00. Vi vil være glade, hvis alle deltagerne er ved KØS (Svaneknoppen 5) kl. 10:00 i rotøj. 

Vi forestiller os ikke, at der bliver tid til træning og prøveture på banen inden hvert løb. Bådene ligger ved broen hos KØS, og skal derfra roes ud til startstedet, hvor vi har en 2-åres båd liggende med 3 Gefion roere, der sætter hvert løb i gang, når alle 3 både er klar og ligger på linje. Så ror man de 500 meter og slutter ved KØS igen. Her står måldommerne også. Helt præcis hvor måldommerne skal stå, afklares inden dagen.

Alle opfordres til at ankomme til KØS medbringende fyldte drikkedunke og skiftetøj til senere. Måske kan vi låne toilettet hos KØS, men vi er ikke sikre.

Efter det sidste løb, som er for kaniner, ror de 3 kaninhold alle 3  både tilbage til Gefion.

Alle andre går/cykler/kører til Gefion, hvor der er frokost ca. kl. 13:00. Der burde være tid til at skifte tøj i klubben inden frokost, hvis man gerne vil gøre det."

Husk de blå LDR T-shirts og jakker.

Vi ses

Tine