Vask af både og vinterklargøring

11. oktober 2020 17:36 , af Tove Christensen

Kære LDR medlemmer

Sæssonen er ved at være forbi. Vi stryger standeren søndag d. 25/10. Desværre har vi ikke vores normale standerstrygningsarrangementer - Coronaen forhindrer meget.

Men vi skal stadig have vedligeholdt vores både. Vi gør ligesom sidste år og har bådklargøring om dagen mandag, onsdag, fredag, lørdag og søndag. Vi har hængt sedler op i gangen, så skriv jer på, når I kommer forbi. Skriv både jeres navn og tlf. nr, så vi har mulighed for at kontakte Jer, hvis der sker ændringer. Hvert medlem forventes at deltage tre gange i løbet af vinteren.

D. 25/10 skal vi have ryddet stuen og have de første både ind. Hvis I kan hjælpe til med dette, bedes I kontakte Hanne Pein.

Før vi kan komme i gang med at ordne bådene skal de vaskes - og der mangler vi vores normale standerstrygningsdag. Derfor gør vi i år det, at fra tirsdag d. 20/10 vasker man den båd, man har roet i, når man kommer hjem. Der lægges en seddel i båden, som viser, at den er vasket. De næste roerer tager så en anden båd, og på den måde håber vi at komme alle bådene igennem i løbet af ugen. Skulle det ske, at alle både er vasket inden standerstrygningen, kan man tage en vasket båd og vaske den igen, når man kommer tilbage.

Der vil blive ophængt en seddel i bådhallen, som beskriver, hvordan bådene skal vaskes - men husk at træbåde skal vaskes med grundrens og fiberbåde med bådshampoo.

Med venlig hilsen

Materieludvalget